Man-fre 09.00-16.00

Min billet

Aftensol over Sri Lanka
Kontakt
Aftensol over Sri Lanka
Værd at vide
Aftensol over Sri Lanka
Vores historie
Aftensol over Sri Lanka
Bliv en af os
Aftensol over Sri Lanka
Rejsebestemmelser
Aftensol over Sri Lanka
Gavekort
Aftensol over Sri Lanka
Tilskudsmuligheder
Aftensol over Sri Lanka
Pakkeliste

 

Aktiviteter og udflugter

Det fremgår af programmet, hvilke aktiviteter der er inkluderet i rejsens pris. Det er frit og dermed ikke forventet, at du deltager i de inkluderede aktiviteter og udflugter. Så mærk selv efter, hvad du har lyst til og behov for.

Ankomst til rejsemålet

Med mindre at andet er nævnt, mødes vi i ankomstlufthavnen med rejselederen og resten af gruppen. Rejselederen står i ankomsthallen lige efter toldkontrollen. Når du først har passeret toldkontrollen, kan du ikke komme tilbage igen. Det er derfor vigtigt, at du har alle dine kufferter og tasker med.

Når alle gæster er kommet igennem toldkontrollen, går vi samlet ud til vores bus. Ved ankomst til retrætet skal du aflevere dit pas ved check-in, og der udleveres herefter værelsesnøgler. Passene kan hentes igen dagen efter, når de er blevet registreret.

Bagageregler

Reglerne for hvor meget bagage man må medbringe varierer fra flyselskab til flyselskab, og kan ændres med kort varsel. Hvis et flyselskab både udfører charter- og ruteflyvninger, kan der desuden være forskel afhængig af om det er det ene eller det andet. Derudover kan der være forskel afhængig af hvilken bookingklasse man har bestilt.

Vi henviser derfor til teksten på billet-rejsebeviset, samt direkte til flyselskabernes hjemmesider:

Mangler dit flyselskab på listen? - Så skriv til os klik her!

OBS: Det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.

Bestilling af rejsen

Du kan bestille din rejse via telefon 69162024 eller her på hjemmesiden. Når du modtager dit billet-rejsebevis, er det vigtigt at kontrollere, at navnene er anført korrekt. Fornavne og efternavne skal stemme overens med navnene i de rejsendes pas. Navnene kan ændres gratis indtil to timer efter at der er betalt depositum. Herefter opkræves gebyr kr. 640 + flyselskabets gebyr + billetkontorets gebyr pr. navneændring.

Betaling

Betaling kan ske via bank eller netbank. Under betalingsinformation på dit billet-rejsebevis finder du dit betalings-ID samt vores kreditornummer. Du kan også betale med Dankort, Mastercard eller MobilePay via' Min side'. 

Med mindre at andet er aftalt gælder følgende betalingsbetingelser: Depositum kr. 500 pr. person betales ved tilmelding. Anden rate kr. 4.500,- betales 90 dage før afrejse. Resten betales senest 30 dage før afrejse. Hvis man bestiller mindre end 90 dage før afrejse skal hele beløbet betales samlet. Afbestillingsforsikring skal betales sammen med depositum, øvrige tillægsydelser skal betales sammen med restbeløbet.

På retrætet kan der betales med Visa/Dankort samt Eurocard/Mastercard. Der kan også betales med kontanter med landets gældende valuta.

Børn

Børn er i udgangspunktet velkomne på retrætet, men vi yder ikke børnerabatter, og børn under 14 år kan ikke deltage i vores aktiviteter - hverken om dagen eller om aftenen.

CO2-kompensation

Alle flyrejser er inkluderet fuld kompensation for CO2-udledningen ifbm. flytransporten. CO2-kompensationen sker gennem støtte til projekter, der er godkendt af FN's klimakonvention (UNFCCC).

Drikkepenge

Det er meget individuelt fra land til land, hvad der er kotume, og hvor meget der forventes i drikkepenge. Vi henviser derfor til sektionen 'drikkepenge' under de enkelte rejser.

Ekstra opredning

Alle hotelværelser og ferielejligheder har som udgangspunkt minimum to standardsenge. Derudover kan der i nogle tilfælde reddes op til en eller flere personer. Opredningerne kan være af ringere kvalitet end standardsengene. Det kan være en sovesofa, en udtræksseng eller udtræksstol. Der ydes som regel kompensation herfor i form af ekstrasengsrabat. Dette fremgår af billet-rejsebeviset.

Enkeltværelse

Enkeltværelse kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Enkeltværelserne er som regel almindelige hotelværelser eller ferielejligheder med to regulære sengepladser. Hvis du rejser alene, men ønsker at spare enkeltværelsestillægget, kan du også vælge at dele værelse med en anden rejsedeltager af samme køn. På udvalgte rejser kan der være specialtilbud på enkeltværelser til reduceret pris i bestemte perioder.

Fejl og mangler

Vores markedsføringsmateriale indeholder mange forskellige oplysninger om bl.a. rejsemålet, udflugterne, retrætet og ikke mindst detaljer omkring selve flyrejsen. Vi gennemgår materialet med jævne mellemrum for at sikre at alt vores materiale er fejlfrit. Hvis der alligevel skulle have indsneget sig fejl i materialet, vil vi meget gerne have besked via e-mail. Adressen er [email protected]. Vi tager forbehold for fejl i materialet samt ændringer, der skyldes lokale forhold, vejret og lignende.

Til trods for at alle gør et stort arbejde for, at alt skal være i orden under ferien, kan der opstå fejl undervejs, eller der kan være mangler ved rejsen. Opstår der problemer, er det som regel noget, der let kan løses på stedet. Det er derfor vigtigt, at problemet rapporteres omgående til nærmeste repræsentant eksempelvis rejselederen, flyselskabet, hoteldirektøren etc. med henblik på afhjælpning på stedet.

Hvis der ikke er sket afhjælpning, eller hvis der ikke er sket tilfredsstillende afhjælpning inden for rimelig tid, skal problemet rapporteres igen. Undladelse heraf kan betyde, at man mister retten til at klage efter hjemkomsten.

Hvis korrekt eller tilstrækkelig afhjælpning ikke har fundet sted lokalt på rejsemålet, efter at problemet er rapporteret to gange med rimelig afhjælpningstid ind imellem, kan der inden for 28 dage efter hjemkomsten sendes en skriftlig klage til: Tid til ro ApS, Edisonsvej 2, 5000 Odense C eller via mail på [email protected]. Klager besvares indenfor 4-6 uger og behandles i overensstemmelse med retningslinjerne fra Pakkerejseankenævnet, hvis afgørelser Tid til ro ApS altid følger.

Flybilletter og check-in

Fra 1. juli 2007 er alle flybilletter elektroniske. I praksis betyder dette, at man kan tjekke ind i lufthavnen med sit pas, enten ved skranken eller i automaterne. Hvis der er flere på samme fly med samme navn, eller hvis systemet ikke kan genkende navnet i passet, anbefaler vi at man medbringer en udskrift eller et fotografi af sin elektroniske billet, hvor flyselskabets referencenumre samt rutenumrene fremgår.

Ca. en uge før afrejse sender vi en opdateret billet-rejsebevis med instruktioner om check-in. Hvis rejsen foregår med rutefly, vil der i slutningen af dokumentet være vedhæftet en udskrift af den elektroniske billet.

Flytider og -ændringer

Den rejsende er selv ansvarlig for at holde sig kontaktbar via den oplyste e-mail og det oplyste telefonnummer, så vi kan komme i kontakt, hvis der er ændringer i flyselskabernes tidstabeller. Den rejsende er desuden selv ansvarlig for 24-30 timer før afrejse, selv at kontrollere, at flytiderne er uændrede. Det kan gøres ved at slå rutenumrene op på www.cph.dk eller www.bll.dk. I forbindelse med hjemrejsen sørger rejselederen for at kontrollere alle tidstabeller.

Forsikring

Det gule Sygesikringskort dækker ikke kroniske lidelser, hjemrejse eller arbejdsrelaterede rejser. Det er derfor vigtigt, at der tegnes en forsikring, der dækker hjemtransport og evt. sygdom (kroniske lidelser eller arbejdsrelaterede rejser). Hvis man har en kronisk lidelse, kan man sikre sig minimumsvilkår, svarende til den lokale behandlingsstandard. Det kræver et såkaldt blåt kort, der udstedes af kommunen.

Afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Tid til ro ApS. Det påhviler kunden selv at fremskaffe dokumentation for sygdom, skade, tyveri m.m. under ferien. Tid til ro ApS har ikke mulighed for at fremskaffe politirapport, lægeerklæring el. lign. efter hjemkomsten.

Forsinket eller beskadiget bagage

Hvis bagagen bliver beskadiget eller kommer på afveje under flytransporten, skal der rettes henvendelse til serviceskranken i ankomstlufthavnen for at få lavet en PIR-rapport. Kontakt evt. flyselskabet eller nærmeste Tid til ro repræsentant for assistance. Det er desværre ikke ualmindeligt med bortkommen bagage, og i sjældne tilfælde oplever vi også, at bagagen kan have taget skade under transporten. Heldigvis dukker kufferterne som regel op igen senere samme dag, eller dagen efter og heldigvis har flyselskaberne en forsikring, der dækker de mest almindelige småskader.

Hvis du medbringer bagage af særlig værdifuld karakter, er det vigtigt, at du selv tegner supplerende bagageforsikring, da flyselskabernes erstatningsansvar er begrænset.

Forudbestilte pladser i flyvemaskinen

Det er ikke muligt at forudbestille bestemte pladser i flyvemaskinen gennem Tid til ro. Heller ikke mod betaling. Hvis det er nødvendigt med en bestemt plads af medicinske grunde, kan vi sende en forespørgsel til flyselskabet, mod fremsendelse af lægeerklæring på engelsk. Denne service er gratis. 

Alle flysæder tildeles af flyselskabet ved checkin. Nogle flyselskaber tilbyder, at man kan foretage checkin online, og dermed komme først i køen til en bestemt plads. Andre flyselskaber tilbyder at man som passager kan købe en bestemt plads direkte på flyselskabets hjemmeside.

Fotografering

Under hele rejsen vil der blive taget billeder fra de forskellige aktiviteter. Billederne stilles gratis til rådighed i høj opløsning efter hjemkomst. På den måde behøver du ikke selv tænke på at tage billeder. I stedet kan du sanse og nyde naturen uden at skulle huske at tage billeder. 

Vi indhenter skriftlig samtykkeerklæring fra vores deltagere, inden vi publicerer fotografierne. Hvis du fra starten ved, at du ikke ønsker at blive fotograferet, må du meget gerne give rejselederen besked.

Handicapfaciliteter

Vores retrætesteder har i udgangspunktet ingen handicapfaciliteter. Hvis der er særlige forhold eller betingelser (eksempelvis værelse i stueplan, krav til kørestolsramper etc), der skal være opfyldt, skal disse aftales skriftligt og fremgå af billet-rejsebeviset for at være bindende.

Håndklæder

Til opholdende skal man ikke selv medbringe håndklæder, da der på opholdende i forvejen er sørget for, at der er håndklæder. 

Indkøb i udlandet

Vi kan desværre ikke gå ind i sager, hvor en gæst føler sig dårligt behandlet af forretninger eller handlende uanset eventuelle oplysninger fra rejselederen. Dette gælder også indkøb foretaget direkte hos retrætet (tillægsture, drikkevarer, massage, etc.). Såfremt du ønsker at købe varer i udlandet til senere hjemsendelse, tilråder vi, at du sikrer dig korrekte oplysninger om reglerne for indførsel i Danmark herunder behovet for særlige certifikater.

Det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.

Informationsmøder

Umiddelbart efter ankomsten til retrætet afholdes informationsmøde. Her gennemgåes det endelige program for opholdet, og der informeres om de praktiske forhold på retrætet. 

Konceptet (KRON-modellen)

Alle vores rejser er tilrettelagt ud fra KRON-modellen, der består af de fire grundelementer

'Kravfrihed', 'Ro', 'Omsorg' og 'Natur'. Kravfrihed handler om ikke at skulle noget, at dyrke det formålsløse, det ikke-stræbsomme, og at der ikke er forventninger om at man deltager i aktiviteterne eller i det hele taget at man skal være på en bestemt måde. Derfor dyrker vi ikke sundheden. Ej heller spiritualiteten.

Ro handler om at skabe ro i programmet, så det ikke er for strabadserende, og dermed skabe ro inde i os selv. I modsætning til auditiv stilhed, så handler ro om noget andet. Man kan sagtens mærke ro inde i sig selv, selvom der ikke er stilhed. Vi laver ikke silent retreats og vi kan ikke garantere at der er stilhed på vores retrætesteder. Faktisk tvært i mod. Stort set alle vores retrætesteder er steder der er åbne for andre gæster fra offentligheden. Der vil som regel også være musikaften og måske endda sangaften. Det kan også være at der er andre gæster der er livfulde og støjende i forbindelse med lokale højtider og private ceremonier. 

Omsorg handler både om vores personales opmærksomhed og empati, men også om egenomsorg. Gennem meditation skabes der selvkærlighed, der ofte kommer til udtryk i form af mere empati og omsorg overfor en selv og de andre. Det er selvfølgelig godt og rart, men det er også vigtigt at det ikke bliver en nyt krav, som man stiller til sig selv. Så er det jo ikke længere kravfrit. Derfor spiller vores personale en vigtig rolle i forhold til at påtage sig ansvaret for enkelte gæsters og gruppens samlede ve og vel.

Naturens indvirkning på mennesker er kendt fra forskningen, hvor der findes masser af evidens for dens stressreducerende egenskaber. I Tid til ro fylder naturen rigtig meget. Vi bevæger os i den, dufter til den, smager på den og nyder dens visuelle og additive dybder og lag. Når vi er indenfor prøver vi at tage naturen med ind, f.eks. ved at plukke friske blomster, eller ved at åbne en dør eller et vindue, så vi har udsyn til naturen.

Konkursbeskyttelse

Tid til ro ApS er tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 2869, hvis rejsen ikke kan gennemføres som følge af selskabets konkurs, vil kunderne være dækket af Rejsegarantifonden.

Kontakt hjemmefra

Vi anbefaler, at man holder sin mobil slukket under opholdet. På den måde får man mest ud af opholdet. Hvis du har brug for at være kontaktbar, kan familien, kollegerne og vennerne derhjemme komme i kontakt med en via receptionen.

Lange flyrejser

Vi har skrevet en artikel om at flyve langt. Artiklen indeholder både idéer til hvordan man kan gøre flyrejsen mere komfortabel og hvordan man undgår at komme udmattet frem.

Læge

Vi har aftaler med lokale læger på alle vores rejsemål, og uanset hvor i verden vi er, kan vi altid få fat i en lokal engelsktalende læge. Lægen kan enten komme til os, eller vi kan rekvirere en taxa eller ambulance til nærmeste klinik. Derudover har vi mulighed for at kontakte en dansk læge via SOS International.

Mindfulnessværksted

På de rejser, hvor vi har inkluderet adgang til åbent mindfulnessværksted, vil der været et rum, hvor man kan komme og gå, som man vil, eller låne rekvisitter med fra. Vi har bl.a. blokke, pensler, farveblyanter og akvarelmaling samt bøger, puslespil og mindfulnesskort.

Mødetider

Den på rejsebeviset angivne mødetid er absolut sidste tidspunkt for rettidigt fremmøde på afrejsedagen. Tidspunktet for hjemrejsen oplyses af rejselederen dagen før hjemrejse. Deltager du ikke fuldt ud i arrangementet, men ønsker du f.eks. selv at køre til lufthavnen ved hjemrejsen, skal du i egen interesse kontakte rejselederen umiddelbart efter din ankomst til rejsemålet for at få oplysninger om, hvorledes du skal forholde dig. Desuden skal du senest dagen før hjemrejsen kontakte vores repræsentant igen for at få oplyst, hvornår du senest skal være i lufthavnen.

Medicin

Vi anbefaler at man medbringer medicin hjemmefra. Hvis der anvendes medicin, der er på listen over narkotiske stoffer kan det være nødvendigt med et pillepas. Den rejsende er selv ansvarlig for at der ikke indføres ulovlig medicin. Der findes apoteker på alle vores rejsemål, men afstandene kan være store (Op til 45 minutter i bil) og det er ikke sikkert, at vi kan få de samme præparater, som i Danmark. Derudover kan håndkøbsmedicin være på recept og omvendt.

Myg, insekter og andre dyr

Vi er generelt ikke plaget af myg eller andre insekter, men da alle vores retrætesteder ligger i naturen, kan der ind i mellem både være myg og andre insekter afhængig af sæsonen. Vores retrætesteder anvender ikke gift, så vi anbefaler at man eventuel medbringer et afskrækningsmiddel. Man skal også regne med at der kan være lyde fra forskellige dyr. I troperne kan der være aber og junglerotter, som er aktive på husets tag om aftenen og om natten, og ved Middelhavet er der æsler, mus og fugle, som larmer når de skryder eller samler til rede. Vi vil ikke have vilde dyr og insekter indenfor, men udenfor i den fri natur sætter vi ikke fælder op, hvis vi kan undgå det.

Pakkeliste

Her er vores forslag til en pakkeliste.

  • Kreditkort
  • Rejsebevis
  • Pas
  • Forsikringspolice
  • Medicin
  • Toiletsager
  • Tøj til om aftenen (en varm trøje og lange bukser til de kølige aftentimer)
  • Behageligt tøj, som du kan bevæge dig i (f.eks. til vandreturer og yoga)
  • Vandresko/-støvler, vandresandaler eller løbesko, samt evt. vandrestave
  • Solhat, solbriller og solcreme
  • Lille rygsæk samt drikkedunk
  • Badetøj
  • Åbne sandaler, der er nemme at tage af og på (f.eks. klipklappere)
  • Ørepropper
  • Myggespray

Pas og visum

Husk gyldigt pas på rejsen. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. For rejser indenfor EU kræves der ikke visum for danske statsborgere eller for statsborgere fra andre EU- eller EFTA-lande. For rejser til Sydafrika, Indonesien eller Thailand udstedes gratis immigrationskort/visum ved ankomst for danske statsborgere. Det er vigtigt at man undersøger de enkelte landes pas- og visumregler inden bestillingen af rejsen, da tilmeldingen er bindende, når der er indbetalt depositum.

Bestil nyt pas i god tid, og beregn mindst en måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas eller, som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen. Bemærk at det ikke er alle lande, der accepterer provisoriske pas.

For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos værtslandets ambassade, og i givet fald om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er bureauet uvedkommende.

Prisgaranti

Vi garanterer at din rejse ikke falder i pris, efter det tidspunkt, hvor du har købt den. Skulle det alligevel ske, refunderer vi prisforskellen, så længe der er tale om samme rejse, dvs. samme afrejsedato, samme flynummer, samme værelsestype, samme rejseprogram og samme måltidsplan.

Det betyder i praksis, at det aldrig kan betale sig at vente med at bestille rejsen. Men det betyder ikke, at rejsen ikke kan have været solgt billigere på et tidligere bestillingstidspunkt. Vi forbeholder os også retten til at sælge rejsen billigere til en medarbejder, en samarbejdspartner, eller en anden nærtstående, uden at andre kunder kan kræve prisreduktion.

Derudover forbeholder vi os, at sælge rejsen med rabat til personer med særlige kundeforhold uden at andre kunder kan kræve prisreduktion. Eksempler på særlige kundeforhold kan være kunder, der har rejst med os før, og som modtager specialpriser eller får loyalitetsrabatter via vores kundeklub etc., eller kunder der får organiseret rabat på udvalgte rejser, fordi de er medlem af Lederne.

I sådanne tilfælde vil prisgarantien kun dække de kunder, der har samme kundeforhold. 

Alle priser der er offentligt tilgængelige er omfattet af prisgarantien. Medarbejdere, samarbejdspartnere og nærtstående, der rejser på særlige vilkår, er ikke omfattet af prisgarantien.

Påklædning

Selve opholdet handler om at slappe af. En del af det at slappe af handler om at føle sig godt tilpas, så tag det på som du har lyst til. Vi lægger op til praktisk fritidstøj om dagen og ’smart casual’ om aftenen, dvs. polo/skjorte og pæne shorts eller lange bukser til mænd samt skjorte/bluse, shorts/lange bukser eller afslappet uformel kjole/nederdel til kvinder. Vi fraråder højhælede sko eller stiletter på grund af ujævnt terræn.

Medbring praktisk sportstøj, som du kan bevæge dig i, når du laver yoga eller er på vandretur. Evt. lag-på-lag-tøj, som kan tages af og på afhængig af vejret.

Går rejsen til troperne anbefaler vi løstsiddende tøj, der dækker kroppen og beskytter mod direkte sollys, helst i nogle materialer som kroppen kan ånde igennem. På vores øvrige rejsemål anbefaler vi at man tager en trøje eller bluse med til de kølige timer morgen og aften/nat.

Rabatter

Vores hjemmeside er programmeret på en sådan måde, at den altid viser og fratrækker alle tilgængelige rabatter, og vores medarbejdere er instrueret i altid at give vores kunder den billigste pris.

I forbindelse med kampagner kan det være nødvendigt at anvende kampagnekoder, der udløser en særlig rabat. Hvis der er aktive kampagner kørende og vi modtager bookinger uden kampagnekode, så sørger vi for at indsætte en tilsvarende rabat.

Rejsebevis

Inden for en halv time efter bestilling fremsendes billet-rejsebevis via e-mail. Depositum kr. 500,- pr. person betales på bestillingsdagen. Restbeløbet betales senest 90 dage før afrejse. Hvis du bestiller mindre end 90 dage før afrejse, gælder særlige betalingsbetingelser. Hvis rejsen foretages med rutefly, vil der blive udstedt elektroniske billetter, der tilsendes per e-mail senest 7 dage før afrejse. Flyselskabernes referencenumre påføres billet-rejsebeviset, der opdateres og fremsendes på ny. Hvis der rejses med charterfly gælder billet-rejsebeviset fom flybillet. Billet-rejsebeviset gælder også som hotelvoucher og evt. forsikringspolice, hvis der er bestilt rejseforsikring gennem Tid til ro.

Rejseplan og force majeure

Ændringer i turprogrammerne kan forekomme. Mindre justeringer, der ikke væsentligt reducerer rejsens værdi, giver ikke kunden ret til kompensation. Ændringer og justeringer, der skyldes force majeure og force majeure lignende forhold (f.eks. vejrforhold), giver ikke kunden ret til kompensation.

Alle vores programmer på hjemmesiden og i vores øvrige markedsføringsmateriale er kun vejledende. Det endelige program vil være tilpasset flytidstabellerne og de øvrige lokale forhold (helligdage, vejrudsigten, etc.). Der vil i det store hele ikke være tale om forringelse af turprogrammet, kun rækkefølgen kan være ændret. 

Rygepolitik

I følge Tid til ro's rygepolitik må der ryges på private udendørs terrasser. Dog kun så længe andre gæster ikke føler sig generet. Det er ikke tilladt at ryge på værelserne eller øvrige fællesarealer på retrætet. Heller ikke udendørs. Uden for retrætet henstiller vi til, at der vises hensyn til de øvrige gæster. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sansestærke medrejsende og allergikere kan være følsomme overfor tobaksrøg.

Bemærk, at retrætets egen rygepolitik kan være mere restriktiv, end vores rygepolitik. Dette er eksempelvis tilfældet på The Spa Koh Chang og kan være det i Sydafrika i den tørre sæson. Hvis der er forskel på de to rygepolitikker, er det den mest retriktive, der er gældende.

Service og assistance fra Tid til ro

Rejselederen, retrætets ledelse, assistenterne på rejsen og vores lokalagenter står til rådighed døgnet rundt. Ved ankomst til rejsemålet får du udleveret kontaktoplysninger på vores lokale medarbejdere samt information om, hvordan du kommer i kontakt med os i en eventuel nødsituation (telefonnummer, værelsesnummer, klokke i receptionen eller lign). 

Specialmad – vegetarisk – glutenfrit

Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved tjek ind på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.

Støj

Vi laver ikke silent retreats. Det er retreats, hvor der er plads til livfuldhed. Man skal derfor ikke regne med, at der er fuldstændig ro. Der vil være et blandet lydbillede, præget af livfuldhed, tale, latter og måske endda fællessang. Der kan også være andre gæster på retrætet.

Tilskudsmuligheder

Det er muligt at søge tilskud til en rejse med Tid til ro gennem en række legater og fonde. Læs mere om tilskudsmulighederne her.

Værdigenstande

Hoteller og restauranter påtager sig ikke ansvaret for værdisager, hvorfor det anbefales ikke at medbringe for store beløb i kontanter, kostbare smykker og lignende. Endvidere anbefaler vi at deponere værdisager i boks eller i receptionen. 

 

 

Det praktiske om de enkelte rejseprogrammer

Udover ovenstående information, findes der også specifikke oplysninger og informationer om de enkelte rejseprogrammer. Vælg dit rejseprogram nedenfor for at læse mere.



Kreta (Mindfulness)



Kreta (Yoga)



Kreta (Vandrerejse)



Cypern (Vandring)



Cypern (Yoga)



Zanzibar (Yoga)

Vayna boutique skønne omgivelser Koh Chang

Zanzibar (Kultur og oplevelser)



Madeira (Yoga)

Maderia vandrerejse i de smukkeste omgivelser

Madeira (vandring)



Sri Lanka (Yoga)



Koh Chang (Yoga)



Koh Chang (Wellness)



Andalusien (Yoga)



Andalusien (Mindfulness)

Vayna boutique skønne omgivelser Koh Chang

Sydafrika (Safari til fods)



Bali (Yoga)

 

 


Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.