Man-fre 09.00-16.00

Min billet

Yogatræning for børn – 10 legende og lette yogaøvelser

  1. Opadvendt kobra
  2. Barnets stilling
  3. Hunden
  4. Krigeren
  5. Træet
  6. Buen
  7. Den halve bro
  8. Planken
  9. Bjergets stilling
  10. Død mand

Det er ikke kun de voksne, der har godt af at dyrke yoga. De mange gode egenskaber fra yoga kan børn også få glæde af. Her på siden finder du den perfekte kombination af smidighed, styrke og fokus, der hjælper børnene på mange forskellige måder.

Men yoga er måske ikke børnenes favoritdisciplin. Det kan det heldigvis hurtigt blive. For med legende og lette yogaøvelser til børn, kan det blive en sjov oplevelse for børnene.

GRATIS: Hent vores yogaøvelser til børn - klik her!

Starter børnene med yoga i en tidlig alder, hjælper det dem med at opnå færdigheder som blandt andet styrke og et øget fokus.

Her giver vi dig 10 gode yogaøvelser til børnene. På den måde kan du nemt komme i gang med yoga der hvor du underviser eller derhjemme med dine egne børn og måske finde en fælles interesse for yogaens verden.

Hvad er yogatræning?

Yogatræning er en gammel tradition. I dag findes der mange forskellige former for yoga, der hver især fokuserer på forskellige ting, eksempelvis styrke, smidighed eller vejrtrækning.

Yogatræning kan også være en sport, der får dig ud i yderpositioner, og som er med til at forbedre din smidighed og din styrke. Nogle øvelser rammer de dybe mavemuskler, der giver dig en stærk core.

Men det er ikke kun det fysiske aspekt, der gør yoga særdeles populær. Yoga har også en signifikant positiv indvirkning på din mentale sundhed.

Yoga har en hjælper mod stress, og kroppen får lov til at slappe af og finde ind til det dybe fokus. Ved at fokusere på vejrtrækning og langsomme bevægelser, giver vi hjernen og dermed nervesystemet en pause. 

Det har vist sig at være en yderst effektiv måde at komme stress til livs på. Samtidig forbedrer du dit fokus og din koncentrationsevne, når du dyrker yogatræning regelmæssigt.

Hvad er fordelene ved yoga for børn?

De gode virkninger er selvfølgelig ingen undtagelse for børn. Børnene får stor glæde af at bibeholde deres smidighed. Mange børn er smidige i en tidlig alder, men med tiden vil deres led og muskler blive mere stive.

Yogatræning kan afhjælpe denne udfordring og holde deres krop i gang. Derudover får børnene opbygget en indre styrke, der hjælper dem med at bibeholde en god kropsholdning.

For børn er yogatræning også med til at give dem ro i hverdagen. Som barn er der mange stimulanser og ydre påvirkninger hver eneste dag.

Det kan stresse kroppen ubevidst, og her kan yogatræning hjælpe dit barn til at finde mere ro. Det kan samtidig hjælpe med at finde ro om aftenen inden sengetid. Men vigtigst af alt er, at dit barn får en større kropsbevidsthed og har det sjovt med sine yogaøvelser.

GRATIS: Download vores yogaøvelser til børn - klik her!

10 gode yogaøvelser til børn

Der er nogle forbehold, du skal tage, når du vil have børnene med på yoga-bølgen. For det kræver nogle øvelser, der både er lette og sjove for dine børn. Derfor giver vi dig 10 gode øvelser, der både er legende og lette at udføre. 

1. Opadvendt kobra

Hvis du kender til yoga, kender du også til den klassiske solhilsen. Og ét af de vigtige elementer er kobraen, som er en øvelse, der er særdeles nem at udføre. Her placerer barnet sig på maven og sætter hænderne i foran skuldrene. Herefter skubbes der fra med hænderne, så hele brystpartiet bliver strakt ud. Det er her vigtigt, at dit barn ikke bukker ryggen for meget bagover, og at der er et lille svaj i albuerne.

2. Barnets stilling

En øvelse, der hjælper godt på smidigheden, er barnets stilling. Her trækker dit barn sig bagover, så overkroppen hviler på de bukkede ben. Herefter strækkes armene ud foran, og det giver et godt og afslappende stræk i hele kroppen.

3. Hunden

Hunden kan for nogle børn være lidt udfordrende, men ikke desto mindre kan den varieres på mange forskellige måder. Her skal barnet strække ben og arme og på den måde danne en form for trekant i luften. Hælene skal så langt ned på gulvet som muligt, og det giver et godt og dybt stræk på bagbenene.

4. Krigeren

Også krigeren kan være en god øvelse for børn. Her bliver der gået ned i en halv lunges, hvor det bagerste ben flekser foden en smule. Det forreste ben går ned i 90 grader, hvorefter armene strækkes i hver sin retning. Den forreste strækkesudover det forreste ben. Strækket er både sjovt og styrkende.

5. Træet

Træet er en klassisk yogastilling, som dit barn med garanti forbinder med sporten. Her placerer barnet sig på fødderne, hvorefter det ene ben trækkes op til det andet knæ. Begge hænder samles med flad hånd over hovedet eller foran brystet. 

Fakta

Yogatræning kan være med til at gavne dit barn, om det så bare er 30 sekunder om dagen. Hatha Yoga er over 5000 år gammelt, og har dermed igennem mange år givet god energi til krop og sind.

Hent vores gratis yogaøvelser til børn - klik her!

6. Buen

En øvelse, der med garanti bliver en succes, er buen. Her skal barnet ligge på maven og række armene bagud. Benene løftes også op, og formålet er at få fat i fødderne med hænderne. Det giver et stræk i både forben og brystpartiet.

7. Den halve bro

Broen er en mindre krævende øvelse endbuen, og den hjælper til at opnå en dyb vejrtrækning. Her skal barnet hvile på skuldre og fødder. Kroppen skydes opad, så der opstår et godt stræk. 

8. Planken

Hvis der skal mere styrke ind i yogatræningen, er planken god. Den kan enten gøres på hænder eller på albuer, og er med til at styrke core-muskulaturen.

9. Bjergets stilling

Her får du en simpel øvelse, der er god til at få barnet til at finde ro og kontrollere sit åndedræt. Stå på fødderne, og vend håndfladerne udad. Lad hænderne få lidt afstand fra kroppen, og lad armene være strakte. Denne stilling er særdeles god til at arbejde med vejrtrækningen.

10. Død mand

Den sidste øvelse er med til at finde ro og fokus efter yogatræningen. Denne er også god til børnene, inden de skal sove. Her ligger man på ryggen med håndfladerne opad. Armene er strakte og en smule væk fra kroppen. Øvelsen fokuserer på vejrtrækning og ro. 

Gratis yoga video med Tina Blomstergren

Andre artikler der måske vil interessere dig 

Se liste med alle vores artikler - Klik her!

Yoga for gravide
Hvad hjælper mod stress
Meditation til søvn
Meditation for børn