✔️ Gebyrfri ombooking indtil 60 dage før afrejse ✔️ Reduceret depositum kun kr. 500,- ✔️ Prisgaranti mod prisstigninger
Yoga har en række positive effekter på din krop, på det fysiske- såvel som det psykiske. Ved at udøve yogastillinger og arbejde på åndedrættet, kan dit liv ændres, hvorunder kroppen og sindet vil føles i balance, samt veludhvilet.
Hvad gør yoga for kroppen, hvad gør yoga for hjernen og kan yoga have indflydelse på min hverdag?
Dét er nogle af de spørgsmål, der i dag vil blive besvaret.
Indhold:
Ordet "yoga" defineres som det at forene- at forene krop, sind og ånd gennem fysiske øvelser. Men selve yogaen kan spores mere end 5000 år tilbage og stammer fra Indien.
Ved udøvelse af yoga, udføres fysiske og mentale øvelser, for at få ro i krop, sind og sjæl. Målet med yoga er ofte at opnå mere mental overskud, afstresse og få en stærkere krop. Derudover vil man føle en indre glæde, samt føle sig mere energisk.
Dyrker vi yoga, kan vi opnå mere fleksibilitet, styrke og balance, men vi kan også opnå mental klarhed. Gennem åndedrætsøvelser og afslapningsteknikker, kan vi styrke vores nervesystem og dermed skabe balance, som vil hjælpe os med at leve mere bevidst.
For at kunne forstå hvorledes yoga er med til at opnå mental klarhed og berolige nervesystemet, er det vigtigt at have en forståelse for det sympatiske- og parasympatiske nervesystem.
Det centrale nervesystem, som er en del af hjernen, består af to dele: det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem regulerer reaktioner under farlige eller stressede situationer. Under disse situationer, aktiveres det sympatiske nervesystem, ved at øge hjerteaktiviteten, pumpe blod til områder i kroppen, der har behov for mere ilt, udvider luftveje osv. Her forsøger det sympatiske nervesystem, bedst muligt at komme ud af faren.
Det parasympatiske nervesystem (PNS) understøtter de autonome funktioner, herunder vejrtrækninger, hjerteaktivitet og genopretter balance. Det vil blandt andet sige, at hjerteaktiviteten og puls sænkes, samt pupiller trækkes sammen.
Eftersom en del af os stort set kun opererer på det sympatiske nervesystem, ved konstant at skulle besvare emails, håndtere stressfulde situationer forbundet med vores jobs og den travle hverdag, vil vores krop producere en stor mængde af stresshormonet, kortisol. Dette hormon kan skabe kaos i hjernen ved at dæmpe reflekser, vores evne til at fokusere, vores hukommelse og dermed påvirke hele vores liv. Derfor er det målet at genoprette balancen og reducere kortisolniveauet. Det gøres ved bevidst at aktivere det parasympatiske nervesystem.
Yoga har evnen til at reducere kortisolniveauet, når det sympatiske nervesystem er i overarbejde. Når vi udfører den fysiske aktivitet, forbundet med stillingerne, og udfører vejrtrækninger, styrkes nervetransmissionerne fra krop til hjerne, hvilket sænker stressniveauet og muskelspændinger. Yogastillinger aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvorunder stress, angst, frygt og vrede kan forlade din krop og dit sind. Det betyder også, at vi opnår den mentale klarhed, hvorunder vi vil være i stand til at fokusere bedre.
Når du udfører de langsomme øvelser under yoga og arbejder på dit åndedræt, vil vagus nerven (nerven der kontrollerer PNS, således vi kan slappe af) stimuleres, som påvirker det parasympatiske nervesystem. Udover at PNS har evnen til at afstresse, så kan det også kontrollere kroppens hvilefunktion, som betyder at du kan opnå bedre søvn.
De former for yoga vi udfører på vores yogarejser, herunder Hatha- og Yin-yoga, hjælper på alle punkter i artiklen med mere. Men har du svært ved at sove og derfor vil forsøge dig med en yoga-form der decideret hjælper dig hen mod en bedre søvn, kan du også prøve yoga nidra.
Som enhver form for motion, frigiver yoga endorfiner (hormoner, der giver følelsen af eurofi) og reducerer blodtrykket, samt kortisolniveauet (stresshormonet). Men yoga giver resultater på et dybere niveau. Vi føler nemlig ikke det samme efter en tur i træningscenteret, som vi gør efter en yogasession. Under yoga, bliver vores hjerneaktivitet omgående påvirket.
Herunder bliver GABA-niveauet hævet (GABA er en neurotransmitter, der hæmmer en nervecelles evne til at modtage, skabe eller sende kemiske beskeder til andre nerveceller. GABA er kendt for sin beroligende effekt). Et højere GABA-niveau er forbundet med lavere niveauer af depression og angst. Disse effekter vil man allerede opleve efter en enkelt yogasession.
Åndedrætsteknikker og fysiske øvelser kan være med til at opbygge fysisk styrke og fleksibilitet. Samtidig øger yoga din krops mobilitet, der hjælper dig med at føle dig mere energisk.
Desuden finder vi, gennem yoga, vores indre ro, slapper af i kroppen og får det generelt bedre. Det gør at stresshormoner sænkes, hvor der frigives dopamin til hjernen. Dopamin er neurotransmitter som frigives når vi har det godt, griner, vinder noget osv. Det er endnu en måde hvorpå yoga mindsker angst og forbedrer humøret.
Nogle af de fysiske fordele yoga besidder, er en forbedret kropsholdning og derfor lindring af rygsmerter.
Rygsmerter er et meget udbredt sundhedsproblem, hvor yoga et middel, der kan benyttes til at lindre smerterne.
Ofte forbindes rygsmerter med dårlig kropsholdning. For nogle er en forbedret kropsholdning en af de største fordele opnået ved udøvelse af yoga.
Som tidligere nævnt kan du opnå forbedret fleksibilitet, udholdenhed og mobilitet. Når vi dyrker yoga, træner vi nemlig muskler i kroppen, som gør det muligt at opnå sådanne resultater. Træningen kan forbedre kropsholdningen og dermed lindre rygsmerter. Nogle af de muskler der bliver trænet, er rygmuskler og din core.
Ved at praktisere yoga, bliver man også mere kropsbevidst, hvilket betyder at du vil blive bedre til at lytte til hvad din krop har at sige, hvorunder du bliver opmærksom på hvor spændinger sidder. Dvs. at du dermed kan blive bedre til at reagere på kroppens signaler.
Ved at praktisere yoga, bliver man efterhånden også mere kropsbevidst og bedre til at lytte til hvad din krop har at sige, samt reagere på kroppens signaler. Herunder lærer du at reagere på signalerne på en rigtig måde.
Yoga betegnes ikke som konditionstræning. Grunden til dette er, at det ikke får dit hjerte til at pumpe lige så hurtigt, som det gør, når du, eksempelvis, løber.
Trods dette, kan det sætte dit blodkredsløb (systemet bestående af blodkar og indre organer, der bortskaffer affaldsstoffer og bl.a. bringer ilt og næring til kroppens celler) i gang og kan hjælpe med at holde dit hjerte sundt.
Ønsker du at prøve yogaen af derhjemme og tilegne dig endnu mere viden omkring yoga øvelser og deres vidunderlige fordele, kan du læse mere om dem her.
Sidst opdateret d. 25/10 2022 kl. 11:07