✔️ Gebyrfri ombooking indtil 60 dage før afrejse ✔️ Reduceret depositum kun kr. 500,- ✔️ Prisgaranti mod prisstigninger
Er du interesseret i at læse om lignende rejser og programmer?
Vælg dit foretrukne tema nedenfor for at blive dirigeret over på den rigtige side.
God fornøjelse!
8 dage med yoga, andalusisk gourmet og landsbyliv
Vores yogarejser henvender sig til alle. Både dem der har dyrket yoga før, og dem der skal prøve yoga for første gang. Vores danske yogalærere sørger for at programmet er tilrettelagt, så alle får noget ud af det, uanset om man er nybegynder eller lettere øvet.
Vi ynder at gøre tingene på en rolig og kravfri måde. Vi kan lide at mærke efter, og presser ikke os selv ud over hvad der føles rart, når vi laver øvelserne. For os handler yoga om processen og ikke så meget om målet. Og processen skal være en god oplevelse.
Vi spiser ikke nødvendigvis vegetarisk hver eneste dag, men veksler lidt mellem vegetariske aftener og traditionelle aftener. Vi drikker også vin til maden. Hvis vi har lyst. Retrætet tilbyder også vegansk menu. Såfremt at det ønskes, skal du oplyse det ved bestilling af din rejse, så vi kan informere køkkenet.
Hvis man er vegetar er det i øvrigt ikke noget problem, vores køkken laver fantastisk vegansk og vegetarisk mad.
Vi er her for at nyde livet - og yogaen. Og den smukke natur, landsbylivet, maden, søvnen, solen - og alt det andet, der hører med, når ferien foregår på en gammel restaureret borg, på toppen af Monda, en af de hvide andalusiske landsbyer.
Brug retrætet til at blive genopladet langt væk fra dagligdagen i et fredfyldt landsbymiljø ude på landet. Opholdet inkluderer daglig yoga, meditations- og afspændingsøvelser, morgen- og aftensmad, guidede vandreture, og meget mere.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig. Telefon 69162024.
Jeg glæder mig til at tale med dig!
De bedste hilsner
Lisbeth Skøtt Tobiesen
Ergoterapeut, mindfulness instruktør og certificeret stress coach
P.S. Hvis du har lyst til at bruge noget af vores undervisningsmateriale, kan du downloade det gratis fra vores arkiv - klik her!
Fantastisk koncept. Dygtige instruktører og guider. Perfekt hjælp og vejledning fra kontoret, hvis der er brug for det til at vælge.
Super god ferie oplevelse.
Søde guider og yoga instruktør.
Lækkert hotel med super god mad.
Et helt igennem dejlig oplevelse at rejse med selskabet. Søde og professionelle både ved bestilling, opfølgning og på rejsen.
Fantastisk rejse til Andalusien.
Skønt hotel med fantastisk mad.
God kombination af mindfulness, yoga og vandreture, også selvom man er helt nybegynder i det hele.
8 dage med 7 nætter på retrætet. Dansk rejseleder og dansk yogalærer under hele opholdet.
Din rejse begynder allerede, når du ankommer i lufthavnen. Her kan det være en god idé, at du tager dig tid til at sidde og nyde en kop te eller kaffe, så du langsomt kan forberede dig på flyveturen og alle de gode ting, der venter forude. Dagen skal betragtes som en rejsedag, og derfor er der ingen planlagte aktiviteter denne dag.
Vi flyver fra Danmark med direkte fly til Malaga. Ved ankomst til Malaga bliver du mødt i lufthavnen af vores dansktalende rejseleder. Herefter kører vi direkte til retrætet i privat bus. Turen tager ca. 55 min. Ved ankomst bliver vi indkvarteret på Castillo de Monda. På de sene flyankomster sørger vi for, at der bliver stillet mad op på værelset.
I dag vil vi gerne invitere til en lille introduktion af stedet og området vi er i.
Midt på dagen vil vi gerne invitere til velkomstmøde. Derudover vil der være en tur til landsbyen Monda, som ligger i 5-10 minutters gåafstand fra retrætet. I byen vil rejselederen bl.a. vise hvor der forefindes hæveautomat, indkøbsmuligheder og tapasbarer og der er mulighed for at sætte sig på en af tapasbarerne og spise frokost eller drikke en cortado.
De yogaformer vi dyrker på retrætet, er Hatha yoga og Yin yoga. Der er fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, og øvelserne tilpasses den enkeltes niveau, så alle får mest muligt ud af sessionerne. På den måde er opholdet både for begyndere og lettere øvede med interesse i yoga. Samtidig giver det mulighed for at rejse sammen, selvom du og din rejseven eller – veninde ikke er på samme niveau.
Når vejret tillader det, foregår yogaen i det fri. Derfor anbefaler vi, at man tager noget varmt tøj med, som kan lynes af og på. Skulle det regne har vi et lille yogarum, som vi kan anvende.
Aftensmaden består af en spændende 2-retters menu, der varieres hver dag. Stedet er kendt i området for deres gode andalusiske køkken. For veganerne, vegetarerne og gæster med allergier, sørger køkkenet for nogle gode alternativer til den almindelige menu.
Morgenen starter med halvanden times blid Hatha yoga og meditation. Der vil være mulighed for at spise sen morgenmad efter yogaen.
Eftermiddagen rundes af med introduktion til mindfulness og derefter vil der være en kort yogasession. I introduktionen til mindfulness kan du lære om begreberne og baggrunden for mindfulness. Her kan du bl.a. få et indblik i, hvordan du kan bruge det i din egen hverdag. Vi har en tendens til at lade tankerne flyve og mentalt hele tiden være et skridt foran. Det kan være svært at forblive i nuet, når vi fokuserer på det næste, vi skal nå eller dvæler ved fortiden. Mindfulness beskriver en bevidst tilstedeværelse, hvor du er nærværende i det, du gør her og nu. Det kan f.eks. være så simpelt som at øve sig i at være bevidst tilstede, både i dine tanker og følelser, når du børster dine tænder, laver mad eller kører bil.
Aftensmaden serveres igen ved langbord.
Efter et par dejlige introduktionsdage går turen i dag til Mondas grotte Cueva Santa de Monda. Vi vandrer op i bjergene, der ligger mellem Monda og Marbella. Oppe ved grotten nyder vi stedet og udsigten, inden turen går tilbage til retrætet.
Programmet for dagen består desuden af den sædvanlige yoga og meditation om morgenen og Yin yoga sidst på dagen.
Vi starter dagen med meditation og Hatha yoga.
Dagen er til din egen disposition. Du kan gå en tur ned til Monda, gå en tur på den romerske vej, eller bare slappe af ved poolen.
Inden aftensmaden inviterer vi til Yin yoga.
Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst.
Programmet for dagen består af yoga og meditation om morgenen og Yin yoga sidst på dagen. Ellers er der god mulighed for at bruge dagen ved poolen, leje en bil eller gå en tur i området.
Vi mødes i restuarenten til gourmetaften. Her vil der blive serveret en lækker 3-retters gourmetmenu.
Vi mødes til Hatha yoga, som vi plejer. Ellers er dagen til fri disposition, og du kan nyde, at du ikke skal noget. Dette er den sidste hele dag i Andalusien og Castillo de Monda.
Du kan bruge dagen til at reflektere over dit ophold, og hvad det kan give dig med hjem. Har du f.eks. lyst til at integrere nogle af yogaøvelserne eller afspændingsmetoderne i din dagligdag, kan det være en god idé at få skrevet nogle noter til dig selv, mens det endnu er frisk i hukommelsen.
På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye og givende tiltag.
Sidst på eftermiddagen inviterer vi til en fælles refleksion over ugens yoga. Her får du bl.a. yogalærerens tips til, hvordan du kan holde fast i god yogapraksis efter hjemkomsten. Vi slutter af med fælles Yin yoga og afspænding.
Efter morgenmaden er det tid til at få pakket og sagt farvel, inden vi bliver kørt til lufthavnen i privat bus. For de gæster, der skal med et tidligt morgenfly, vil der blive arrangeret en lille madpakke. De gæster, der rejser hjem med aftenfly, kan beholde værelserne til kl. 10.00 og bliver først kørt til lufthavnen hen på eftermiddagen. Der vil være et fælles værelse til rådighed i løbet af dagen, hvis man har brug for et bad inden hjemrejsen. Flyvetiden til Kastrup og Billund er ca. 3 t. og 30 min.
Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Monda udleveres det endelige program. Det endelige program tager bl.a. højde for vejret. Indholdsmæssigt vil der ikke være forskel på det vejledende program og det endelige program. Kun rækkefølgen kan være ændret.
NB: Har du problemer med at bestille, så ring til os på 69162024, eller skriv til os på Messenger.
På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person ved to personer inkl. fly, transfer og bagage. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for andre værelseskategorier og enkeltværelser.
✅ Skøn beliggenhed på toppen af landsbyen Monda
✅ Halvpension med morgenbuffet og 2-retters aftenmenu
✅ Kun ca. 10 minutters gang fra torvepladsen i Monda
✅ Hyggeligt boutiquehotel med god mad og service (Kun 32 værelser på stedet)
✅ Kun ca. 55 minutters kørsel fra lufthavnen
❗️Man kan høre bilerne og landsbylivet (F.eks. lyden af børn der leger ved den nærliggende skole)
Du kan se flere videoer på vores Youtube-kanal. God fornøjelse!
Vi har to forskellige værelsestyper på Castillo de Monda. Du kan læse mere om værelsestyperne nedenfor.
Retrætet består af dobbeltværelser og Junior Suiter. Alle værelser er unikke og har deres egne karakteristiske detaljer. Ingen af værelserne er handicapvenlige. På Castillo de Monda har man holdt fast i den charmerende marrokanske stil, der har præget den andalusiske arkitektur gennem århundreder, men givet stilen et moderne twist.
Dobbeltværelser
Vores almindelige dobbeltværelser har egne badeværelser med bad/douche, føntørrer og toilet.
Værelserne har enten to seperate senge eller en dobbeltseng.
Alle værelser har desuden aircondition, kaffe/the faciliteter samt en sikkerhedsboks.
Junior Suiter
Vores Junior Suiter har stort separat badeværelse med bad/douche, føntørrer og toilet.
Alle Junior Suiterne har en dobbeltseng, og der er aircondition, kaffe/the faciliteter samt en sikkerhedsboks.
Junior Suiterne er ca. 30 % større end almindelige værelser.
01. Castillo de Monda (Retrætet)
02. Monda (Nærmeste landsby) - ca. 1 km
03. Marbella (Havneby) - ca. 17 km
04. Malaga International Airport (Lufthavn) - ca. 54 km
05. El Camino del Rey (Vandrerute) - ca. 55 km
06. El Chorro (Badesøer) - ca. 58 km
Castillo de Monda, der ligger og troner i Andalusiens bjergområde med den hvide landsby Monda for foden, er en historie i sig selv. Bygget på resterne af en gammel maurerborg, har bygherren forsøgt at holde den nuværende borg i den gamle stil, hvilket kan ses på udsmykningerne. I nogle af rummene er der stadig rester af den gamle borg, der således er bygget ind i den nye borg.
Borgen er moderne, men fremstår som traditionel og meget autentisk. Castillo de Monda styres i dag af tre hollændere, og selve hotellet bærer præg af en international atmosfære, hvortil mange - både lokale og turister - tager en dagstur i weekenden.
Castillo de Monda ønsker at give gæsterne oplevelsen af "fine dining" i uformelle og hyggelige omgivelser. Restauranten serverer internationale retter med et twist af middelhav. Turister såvel som lokale kommer langvejsfra for at nyde restaurant Albacars skønne retter.
Byen Monda har ca. 2.500 indbyggere og kan dateres længere tilbage end romertiden. Romerne har da også haft byen belejret i det 1. århundrede. En hyggelig by med kirketorvet, hvor indbyggerne mødes, og mændene sidder på cafeerne, drikker kaffe og taler om hverdagen, fortiden og fremtiden.
Castillo de Monda ønsker at give gæsterne oplevelsen af "fine dining" i uformelle og hyggelige omgivelser. Restauranten serverer internationale retter med et twist af middelhav. Turister såvel som lokale, kommer langvejsfra for at nyde Albacar restaurants skønne retter.
På Castillo de Monda serveres der continental morgenmad. Der er friskbagte croissanter og landbrød, friskskåret kød, ost og frugt. Derudover er marmelade, yoghurt, müsli også en del at buffeten. At drikke, vil der være friskpresset juice samt te og kaffe.
Til frokost tilbyder køkkenet snackretter, salater, burger, tapas og dagens 3-retters frokostmenu. Den nærmestliggende landsby, Monda, som ligger 10 minutters gåafstand fra retrætet, har flere tavernaer som også er et besøg værd. På torvet kan du, over en kop kaffe eller en god tapas, sidde og nyde den autentiske landsbystemning som omgiver dig.
Til aftensmad får vi serveret en 2-retters menu. Vi spiser samlet ved langbord. Har du mere lyst til at spise på terrassen eller på dit værelse, er dette også muligt. Du skal bare give køkkenet besked.
Restauranten er lys og åben. Der udsigt til den smukke natur der omgiver Castillo de Monda. Hvis det ønskes kan man nyde et glas vin på borgens skønne terrasse eller i "The Lounge". Der er også en hyggelig bar, med stemningsmusik og godt værtsskab af hotellets søde personale.
Dit opholdet inkluderer halvpension (morgen- og aftensmad). Retrætets snacks og frokostretter kan bestilles til fornuftige priser.
Hvis du værdsætter et godt glas vin, er du kommet til det rette sted. Castillo de Monda tilbyder et bredt udvalgt af udsøgte vine.
I Hatha yoga arbejder vi med koncentration og balance, hvor musklerne bruges mere statisk. Stillingerne er klassiske stående yogastillinger, såsom solhilsen, og gennemgås i et roligt tempo. Med pauser imellem hver stilling og fokus på at udføre øvelserne sikkert og korrekt, er Hatha yoga velegnet for begyndere.
Øvelserne i Hatha yoga stimulerer kroppens immunforsvar samt fordøjelse og hormonbalance. Muskler og balance styrkes, og med fokus på en dybere vejtrækning aktiveres både luftveje og hjertekarsystemet. Hatha yoga kan dermed have en gavnlig effekt på forebyggelse af sygdomme, der relaterer til lunger og hjertekarsystem.
Åndedrætsteknikker i Hatha yoga kan hjælpe os med at blive mere kropsbevidste og nærværende og samtidig berolige sind og nervesystem. Når vi arbejder med en dybere vejrtrækning renses luftveje, og blodgennemstrømningen i kroppen øges. Det giver en udrensende effekt, som kan mærkes i form af et højere energiniveau og et generelt bedre velvære.
Med et særligt fokus på at smidiggøre bindevæv, sener og ledbånd uden at belaste leddene, giver Yin yoga mere fleksibilitet i kroppen samtidig med at afspænde og styrke musklerne. Bindevævet kan beskrives som den elastiske hinde, der omkranser og forbinder muskler, knogler og organer.
I Yin yoga arbejder vi med passive stræk, primært i siddende og liggende stillinger. Denne yogaform er mindre dynamisk og bruger åndedrættet til at berolige nervesystemet, fremme tålmodighed og vedholdenhed i stillingerne.
Rygsmerter kan opstå efter en kortere eller længerevarende belastning. Ufleksible led, blokeringer og ophobninger af affaldsstoffer samt indeklemte nervebaner kan give fejlbelastninger, der over tid vil overbelaste ryg eller led.
Flere af øvelserne i Yin yoga arbejder med området omkring lænd, hofter, lår og bækken. Meget af kropsvægten bæres her, når vi går og står, og derfor er der brug for styrke og fleksibilitet i de omkringliggende muskler og led.
Ved at smidiggøre bindevævet og åbne leddene igennem forskellige stillinger, kan Yin yoga opløse blokeringer og lindre ryg- og lændesmerter. I stillingerne øges blodgennemstrømningen i kroppen, og på den måde kan ilt, affaldsstoffer og kropsvæsker flyde mere frit og afhjælpe ophobinger og blokeringer.
Yin yoga er en rolig og afstressende træningsform, der beroliger nervesystemet og kan derfor være et godt supplement til en mere aktiv styrketræning.
Med fokus på at afspænde og give slip, kan Yin yoga løsne op for mentale blokeringer og have en positiv indvirkning på angst, stress og depression.
NB: Oplysningerne her på siden gælder kun for denne specifikke rejse. Information af generel karakter er samlet på vores 'værd at vide'-side. Du er også velkommen til at ringe til os med dine spørgsmål på 69162024 eller skrive til os via Messenger eller e-mail.
Ankomst til Malaga
Ved ankomst til lufthavnen i Malaga finder du vores rejseleder i ankomsthallen, lige efter toldkontrollen. Når du først har passeret toldkontrollen, kan du ikke komme tilbage igen. Det er derfor vigtigt, at du har alle dine kufferter og tasker med. Køreturen fra lufthavnen til retrætet er kun ca. 55 minutter.
Når alle gæster er kommet igennem toldkontrollen, går vi samlet ud til vores bus, der kører direkte til retrætet. Ved ankomst til retrætet skal du aflevere dit pas ved check-in, og der udleveres herefter værelsesnøgler. Passene kan hentes igen dagen efter, når de er blevet registreret.
Første inkluderede måltid er aftenmåltidet på ankomstdagen. Hvis du ankommer sent, stiller vi din mad op på værelset.
Drikkepenge
I Spanien er det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.
Det er normalt, at man lægger lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis man har været tilfreds. EUR 10-20 den sidste dag er passende. Har man været på tur, vil EUR 5,- til chaufføren være passende. Når man spiser på restaurant uden for retrætet, er det normalt at runde op med 8-10 %.
Gæst i et andet land
Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Eksempelvis tager spanierne lettere på mange ting end vi nordboere – især når det kommer til det med tidspunkter. Tingene er heller ikke altid så velorganiserede som i Skandinavien, og man kan derfor godt opleve, at tingene tager lidt længere tid, end vi er vant til.
Lad det ikke blive et irritationsmoment. Det hører sig til i syden og er en del af den spanske kultur. Tag det som en oplevelse, og nyd, at du er på ferie. Det fører som regel ikke noget godt med sig, hvis man begynder at skælde ud eller irettesætte.
Spaniernes attitude og sprogbrug kan også virke mere følsom, end vi er vant til fra Danmark, og til tider kan det virke arrogant. Sådan er det sjældent ment, men de fleste spaniere er ret formelle og som regel også ærlige omkring deres følelser. På retrætet opleves personalets service og adfærd særdeles venlig, imødekommende og gæstfri.
Håndklæder
Alle værelser og Junior Suiter har ansigtshåndklæder, almindelige håndklæder og badehåndklæder (poolhåndklæder fåes ved henvendelse til personalet). Der er håndklædeskift tre gange i løbet af opholdet samt efter behov. Du skal blot lægge håndklædet på gulvet eller give personalet besked. Håndklæderne må ikke fjernes fra retrætet (i forbindelse med strandbesøg etc.).
Indkøb i udlandet
Vi kan desværre ikke gå ind i sager, hvor en gæst føler sig dårligt behandlet af forretninger eller handlende uanset eventuelle oplysninger fra rejselederen. Såfremt du ønsker at købe varer i udlandet til senere hjemsendelse, tilråder vi, at du sikrer dig korrekte oplysninger om reglerne for indførsel i Danmark herunder behovet for særlige certifikater.
Indkøbsmuligheder
Der arrangeres en halvdagstur til Marbella, hvor der er gode shoppingmuligheder. Her finder du både de lokale tapasbarer, der byder på simple frokostretter, lokal vin og kaffe - og de klassiske internationale kæder, der serverer det, man kender. Derudover er der en masse specialforretninger og hyggelige butikker med forskelligt håndværk.
Nærmeste tapasbar ligger ca. 10 minutters gang fra retrætet ved torvepladsen i Monda, og nærmeste badestrand ligger 18 km fra retrætet. I Monda findes der flere tapasbarer samt en række småbutikker, købmand, bank, biludlejning og apotek.
Kaffe- og tefaciliteter mv.
Alle værelser og Junior Suiter har el-koger samt en lille skål med tebreve og Nescafé.
Det er desuden muligt at købe filterkaffe samt espresso og andre specialitetskaffer, te, øl, vin og sodavand. Det foregår i snack baren ved den marrokanske have på øverste etage af borgen.
Kontakt
Vi anbefaler at lade sin mobiltelefon blive hjemme i Danmark eller, at den er slukket under opholdet. På den måde får du mest ud af opholdet. Hvis du har brug for at være kontaktbar kan familien, kollegerne og vennerne derhjemme komme i kontakt med en via receptionen. Her findes også offentlige computere med gratis internetadgang, så man kan tjekke mails eller telefonere via Skype, Viper eller lignende IP-tjenester.
Receptionens telefonnummer (opkald fra Danmark) 00 30 2821 039280
Læge
Nærmeste lægeklinik ligger i Ojén. Lægen kommer gerne på sygebesøg.
Medicin
Nærmeste apotek ligger i Monda (Plaza Francisco Liñán no. 1) ca. 10 minutters gang fra retrætet. Vi kan som regel få lægen til at tage lidt medicin med, når han er på sygebesøg, så vi undgår turen til apoteket.
Pas og visum
Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. For rejser til Spanien kræves der ikke visum for danske statsborgere eller for statsborgere fra andre EU- eller EFTA-lande.
Bestil nyt pas i god tid, og beregn mindst en måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas eller, som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.
For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den græske ambassade, og i givet fald om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.
Prisniveau
Forvent at prisniveauet i Andalusien er 36-52 % lavere end i København (nov. 2019).
Påklædning
Selve opholdet handler om at slappe af. En del af det at slappe af handler om at være afslappet klædt. Vi lægger op til praktisk fritidstøj om dagen og ’smart casual’ om aftenen, dvs. polo/skjorte og pæne shorts eller lange bukser til mænd samt skjorte/bluse, shorts/lange bukser eller afslappet uformel kjole/nederdel til kvinder. Vi fraråder højhælede sko eller stiletter på grund af ujævnt terræn.
Medbring praktisk sportstøj, som du kan bevæge dig i, når du laver yoga. Evt. lag-på-lag-tøj, som kan tages af og på afhængig af vejret.
I det sene efterår og det tidlige forår kan aftenerne være kolde, så husk at medbringe en varm trøje.
Restaurant og kaffebar
Hvis man gerne vil nyde sin morgenmad udenfor, er der mulighed for at sidde på restaurantens terrasse. Retrætet tillader ikke at man tager mad og drikke med ud af restauranten. Hvis man ønsker at spise på værelset, skal det meddeles rejselederen. Dette er blandt andet af hensyn til skadedyr. Hvis man ønsker at nyde en kop kaffe i haven, kan der købes espresso, capuchino, cortado og andre specialkaffer i kaffebaren.
Om aftenen arrangerer vi fællesspisning ved langbord. Af hensyn til køkkenets planlægning, skal vi bede de gæster, der ønsker at spise for sig selv, om at meddele dette til rejselederen.
Rygepolitik
Der må ryges på private udendørs terrasser. Dog kun så længe andre gæster ikke føler sig generet. Det er ikke tilladt at ryge på værelserne eller øvrige fællesarealer på retrætet. Heller ikke udendørs. Uden for retrætet henstiller vi til, at der vises hensyn til de øvrige gæster. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange sansestærke gæster samt allergikere er følsomme overfor tobaksrøg.
Specialmad – vegetarisk – glutenfrit
Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved tjek ind på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.
Støj
Castillo de Monda er ikke et silent retreat. Det er et boutique hotel, som vi anvender som yogaretreat, hvor der er plads til livfuldhed. Man skal derfor ikke regne med, at der er fuldstændig ro. Der vil være et blandet lydbillede, der vil bære præg af livfuldhed, tale, latter og måske endda fællessang. Derudover vil der være lyde fra landsbyen, hvor der både er skole og biler.
Swimmingpool
Retrætets swimmingpool er åben året rundt. Ved poolen er der gratis solstole og bruser. Der er poolhåndklæder til rådighed. Håndklæderne skiftes tre gange om ugen samt efter behov. Man skal blot selv sige til. Pooltemperaturen varierer i løbet af dagen. Typisk er poolen 4-5 grader koldere om morgenen, end om aftenen. Poolens max. temperatur ligger på ca. 22 grader i maj og oktober og stiger langsomt til ca. 30 grader i juli.
Sæson og vejr
Når vi når ind i april, ligger Andalusien hen i et duftende orgie af blomster og krydderurter. I dagtimerne kommer temperaturerne op på 25 grader, og allerede i løbet af maj-juni måned kommer temperaturerne op på 28 grader i dagtimerne. Det regner almindeligvis kun i byger, og nætterne er behagelige.
Om sommeren fra juli-august, falder der sjældent regn. Temperaturerne stiger kraftigt og kan nå helt op på 40 grader i dagtimerne. Især i august kan ekstreme temperaturer være et problem for personer med kredsløbsbesvær.
Efteråret (september-november) er ligesom foråret (april-maj) optimal for vandreture i bjergene. Temperaturerne falder til et mere behageligt niveau omkring de 22-26 grader i september og oktober samt 15-20 grader i november. Havet holder længe på varmen, og vandtemperaturen kan sagtens holde sig på de 22-25 grader helt ind i oktober. I slutningen af oktober kan nætterne begynde at blive kølige, og vejret begynder så småt at blive mere ustadigt med regnbyger ind imellem. Fra november måned bliver det nødvendigt med en varm trøje eller sweater i løbet af dagen, og det er almindeligt med vedvarende regn, ligesom det kan blæse op i løbet af dagen og blive køligt om natten.
Telefon og netværk
Der er begrænset mobildækning på retrætet.
Tøjvask
Vi anbefaler tøjvask i hånden. Tag evt. lidt vaskepulver med hjemmefra. Alternativt kan det købes i landsbyen.
Valuta
Valutaen i Spanien er Euro. Kursen er ca. 745, dvs., at 100 Euro svarer til ca. 745 danske kroner.
Vand
Vandet på retrætet kan købes på flaske.
Værdigenstande
Hoteller og restauranter påtager sig ikke ansvaret for værdisager, hvorfor det anbefales ikke at medbringe for store beløb i kontanter, kostbare smykker og lignende. Endvidere anbefaler vi at deponere værdisager i boks eller i receptionen.
Værelsets aflevering
Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der dog oftest være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.
WiFi
Der findes gratis trådløs internet på retrætet. Vi anbefaler at begrænse brugen af emails, SMS og mobiltelefoni på retrætet. Hvis der skal foretages nødvendige opkald, henstiller vi til, at man går en tur eller diskret sender en SMS.
Yoga
Den yoga, vi dyrker, er fortrinsvis hatha yoga og yin yoga for begyndere og let øvede, som derudover tilpasses den enkeltes niveau. Rejsen inkluderer yogaundervisning inkl. introduktion, tips, meditationer, afspænding/body scan og reflektion.
Hvis du aldrig har dyrket yoga før, eller hvis du næsten lige er startet, anbefaler vi, at du deltager i introduktionerne.
Øvelserne tilpasses niveauet, dvs., at øvelserne ikke er så teknisk svære. Selv hvis du ikke er begynder, vil du sagtens kunne blive udfordret. Vores yogalærer er god til at få alle med, således at alle kan udvikle sig på hvert deres niveau (begynder og let øvet).
Yogaudstyr
Vi har alt det nødvendige udstyr på retrætet, inkl. yogamåtter, bolsters, blokke etc. Hvis du har din egen yogamåtte, som du er glad for, er du naturligvis velkommen til at medbringe den, men det er ikke noget krav, at man selv har sit eget udstyr med.
Castillo de Monda
Calle Villeta 6,
29110 Monda (Màlaga), Spanien
Telefon: +34 952 45 98 36
El Castillo de Monda
Calle Villeta 6,
29110 Monda (Màlaga), Spanien
Telefon: +34 952 45 98 36
Sidst opdateret d. 26/09 2023 kl. 15:30
Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.